Friday, November 24, 2006

Cocktail - i forskellige genre forklædninger

Dette indlæg har ikke noget at gøre med Kiki, men synes alligevel det var interessant og spændene fænomen i forhold til hvad bruger-generet film-manipulation kan ende op med!

Den fantastiske 80'er film "Cocktail" med Tom Cruise i hovedrollen er blevet udsat for et nyt touch i disse trailere:

Cocktail som gyserfilm:



Cocktail som Film Noir:



Cocktail som Bollywood:

Friday, October 27, 2006

The Science Of Sleep

Michel Gondry, som tidligere har lavet en af mine yndlingsfilm, "Eternal Sunshine Of A Spotless Mind", er lige nu aktuel med hans nye film "The Science Of Sleep" med Gael Garcia Bernal og Charlotte Gainsbourg (ja det er Serge's datter)

En fantastisk anden-film fra den tidligere visionære og nyskabende musikvideo instruktør. Handlingen er sat til Frankrig hvor den unge Stéphane, som har boet med sin far i Mexico, flytter til Paris og forelsker sig i sin nabo Stéphanie. I grænselandet mellem drøm og virkelighed følger vi den svære romance mellem de to.

Filmen er først og fremmest en tour de force i anderledes og nyskabende visuelle effekter i de forskellige drømmesekvenser, spundet sammen med virkligheden i en meget poetisk og til tider humoristisk tone. Som en blanding af David Lynch, Bunuel og Dali mestrer Gondry virkelig den absurde genre til det fulde.

Jeg er normalt ikke vild med absurditet og drømmesekvenser i film, men når jeg ser Gondry er det noget andet, fordi han virkelig forstår at skabe underholdene, opfindsomme og fascinerende scener med en nærmest barnlig og let tilgang til forskel fra ovenstående instruktører (jeg synes normalt absurditet i film er pessimistiske, uhyggelige og apokalyptiske... dette er anderledes!).

Lydsiden er fantastisk og understøtter stemningen, persongalleriet er absurd, karikeret og underholdende og skuespillet er fantastisk. Historien er lille, men er en god og sød kærlighedshistorie, og man føler med karaktererne.

Se trailer:


se iøvrig dette fantastiske klip af en stiv Serge fra 1986.. total grineren: ).

Friday, September 22, 2006

Darren Aronofsky: Pi

Den unge amerikanske filminstruktør Darren Aronofsky, som fik sit kommercielle gennembrud med "Requim For A Dream", har i øjeblikket premiere på hans nye film "The Fountain". I forbindelse med dette så jeg i sidste uge hans debutfilm "Pi", en sort-hvid - low budget thriller, som allerede har opnået kultstatus.

Den handler om et ung matematisk geni, Max,som forsøger at finde et system så han kan forudsige aktiemarkedet, i det han antager at hele verden er et stort matematisk system. Både systemet (regering) og religion (mysticisme, kabalah, jøder) er meget interresseret i denne viden og en intens jagt på svaret bliver indledt, samtidig med at Max nedbrydes mentalt.

Som Requiem For A Dream, er denne her film ubehagelig og klaustrofobisk, men samtidig virker den på nogen måder bedre end Requiem. Det sort/ hvide univers og dynamiske klip er med at gøre filmen meget stemningsbetonet og man bliver lukket ind i Max sind som ikke er et rart sted at være. Der er meget åbenlyse referencer og inspiration fra David Lynch og specielt Eraserhead i forhold til absurditeter og de forskellige drømmescenarier. Historien i sig selv er spændene og en konspirationsteori som jeg ikke har set omsat til film endnu (mysteriet om tallet PI som en gennemgående tal som kan ses i alle systemer i verden både naturlige og abstrakte).

Se trailer

Wednesday, September 20, 2006

Kino Kiki -Torsdag d. 21 september 2006 - KLASSISKE 70'ER THRILLERE

Deliverance 1972

Instruktør: John Boorman (Excalibur, Hope and Glory, Beyound Rangoon)

Skuespillere: Burt Reynolds, Jon Voight

Thriller om 4 venner der på en kanotur i USA støder på nogle af de lokale som viser sig at være knap så venlige og hjælpsomme. Klassisk 70'er suspense, der er viser hvor klaustrofobisk og grusomt det kan blive når man ikke befinder sig i sit rette miljø og er langt væk hjemmefra. Filmen er gået over i filmhistorien med nogle mindeværdige scener (den med banjoen og andre scener der ikke skal afsløres endnu)

Se teaser på den legendariske scene: "dueling banjos"



Marathon Man 1976

Instruktør: John Schlesinger (Midnight Cowboy, The Falcon And The Snowman)

Skuespillere: Dustin Hoffman, Laurence Olivier, Roy Schneider

Legendarisk thriller om en studerende, som bliver indblandet i en konspiration der involverer stjålne diamanter og nazikrigsforbrydere. Legendariske scener og en skurk der er gået over i skurkefilmhistorien som "The Dentist".

Se trailer