Friday, October 27, 2006

The Science Of Sleep

Michel Gondry, som tidligere har lavet en af mine yndlingsfilm, "Eternal Sunshine Of A Spotless Mind", er lige nu aktuel med hans nye film "The Science Of Sleep" med Gael Garcia Bernal og Charlotte Gainsbourg (ja det er Serge's datter)

En fantastisk anden-film fra den tidligere visionære og nyskabende musikvideo instruktør. Handlingen er sat til Frankrig hvor den unge Stéphane, som har boet med sin far i Mexico, flytter til Paris og forelsker sig i sin nabo Stéphanie. I grænselandet mellem drøm og virkelighed følger vi den svære romance mellem de to.

Filmen er først og fremmest en tour de force i anderledes og nyskabende visuelle effekter i de forskellige drømmesekvenser, spundet sammen med virkligheden i en meget poetisk og til tider humoristisk tone. Som en blanding af David Lynch, Bunuel og Dali mestrer Gondry virkelig den absurde genre til det fulde.

Jeg er normalt ikke vild med absurditet og drømmesekvenser i film, men når jeg ser Gondry er det noget andet, fordi han virkelig forstår at skabe underholdene, opfindsomme og fascinerende scener med en nærmest barnlig og let tilgang til forskel fra ovenstående instruktører (jeg synes normalt absurditet i film er pessimistiske, uhyggelige og apokalyptiske... dette er anderledes!).

Lydsiden er fantastisk og understøtter stemningen, persongalleriet er absurd, karikeret og underholdende og skuespillet er fantastisk. Historien er lille, men er en god og sød kærlighedshistorie, og man føler med karaktererne.

Se trailer:


se iøvrig dette fantastiske klip af en stiv Serge fra 1986.. total grineren: ).

0 Comments:

Post a Comment

<< Home